fredag den 6. marts 2015

Margrethe kommer hjem :-)

Vores tyggegummiskulptur af Margrethe Reedtz er nu blevet støbt i bronze og afsløres ved fernisering fredag d. 13. marts kl. 16.00.
Lars Lorentzen og Georg Køhler har allerede støbt soklen.

Efter afsløringen i Blomsterbækken vil der være en lille forfriskning, fællessang, korsang og taler i Margrethe Reedtz Skolens aula. Bl.a. vil Julie Bitsch fortælle om og vise billeder fra hele processen med tilblivelsen af skulpturen. Næstformand i Udvalget for kultur og fritid, Lene Dybdal, vil sige lidt, og vi skal synge Morten Mosgaards sang om Margrethe.

Arrangementet forventes at vare en times tid. Vi håber at rigtig mange har lyst til at komme forbi, og være med til at markere denne festlige begivenhed :-)

VEL MØDT :-)

Mange hilsner fra
Landsbygruppen 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar