Jeg var et par timer på Margrethe Reedtz-skolen for at se
hvordan kunstnerne startede op og om der var noget de ønskede hjælp til. I min
korte omtale af kunstnernes arbejde må jeg tage forbehold for sproglige og
andre misforståelser, og desuden har kunstnere jo frihed til at revidere deres
projekter løbende.
Den første kunstner jeg talte med er fra Island, han hedder Guðjón Ketilsson og
arbejder udendørs på et interimistisk værksted ved skolens vestmur, hvor han
har linet en masse træ-genstande op, der alle har det til fælles, at de har
været i brug eller været en del af noget der har været i brug engang. Hans ide
er at der skal skrives kort om hvad hver enkelt har været brugt til
(genstandens historie) og dette skal stå på laminerede etiketter når
udstillingen til sin tid er færdig. Jeg blev opfordret til at finde noget at
skrive om, og fandt også en genstand, men fik så mange flyvske tanker, at jeg
opgav at få hold på dem.
I formningslokalet arbejdede Julie Bitsch og nogle elever
med at forvandle et modelkranium til et portræthovede af Margrethe Reedtz. Udgangspunktet
er et gammelt maleri af fruen til Rydhave. Materialet var godt gennemtyggede
tyggegummier som eleverne havde haft gang i og som dernæst blev sat fast på kraniet.
På sigt skal det blive en portrætbuste (vistnok overtrukket med bronze, hvis
der er penge til det)der skal stå på en betonsokkel. Ved siden af er det lige
nu tanken at der skal laves en anden betonsokkel med et aftryk af en siddende
person, så man fremover kan sætte sig ved siden af skolens åndelige moder og få
en sludder med hende.
I gymnastiksalen arbejdede Kristine
Hymøller med at få afdækket gulv, vægge, tove og – ikke mindst
– elever så man kan begynde at male på de lange kartonbaner der er lagt ud på
gulvet. Starten bliver at eleverne, hængende i tovene, glider med fødderne hen over kartonen så der
males farvede striber. Derefter lægges der flere lag maling på og der skabes
lige linjer med tape. Billedet skal tage afsæt i bevægelse, både fordi der
arbejdes i en gymnastiksalen og vel også fordi projektet hedder kunsten i bevægelse. Jeg fik forinden vist
billeder af det maleri hun sammen med elever i Fjaltring havde fremstillet.
I sløjdlokalet arbejdede Michael
Mcgillis efter forskellige overvejelser med en af sine oprindelige ideer, et
(delvis) gennemsigtigt billede, der skal opstilles i sydvinduet i den smalle
fløj ud mod Skolevænget. Mellem to rammer af træ skal der bag klar plastik
udstilles noget der vækker mindelser om et skelet af et uhyggeligt dyr, dog
ikke fremstillet af rigtige knogler, men af andre materialer. Figuren skal
kunne ses i modlys både indefra om dagen og udefra når der er tændt lys på skolen.
I Fjaltring lavede han en skulptur på stranden af grene, der lignede skelettet
af en strandet kæmpefisk. Men her har han ladet sig inspirere af ulven i
Stendis.
I morgen er jeg
blevet indbudt til at være med når klasse 43 (3. og 4. klasse) skal tegne uhyggelige
dyr til Michaels andet projekt. Michael og Morten vil også være der. Jeg glæder
mig.
Egentlig havde
jeg selv nogle andre løse ideer, men det de har planlagt ser jo rigtig
spændende ud. Og undervejs oplevede jeg også at blive interviewet af Marie, Laurits og Kristian fra klasse 76. De
havde brugt lang tid på at udtænke nogle gode spørgsmål og vil lave en
hjemmeside med de personer de har interviewet. Det var rigtig sjovt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar